Arbejdsvejledning
- Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på varmluftspistolen.
Bemærk: Hold ikke dysen (3) for tæt på emnet, der skal bearbejdes. Den opstående luftophobning kan forårsage overophedning af varmluftpistolen.
Aftagning af varmebeskyttelse
For at kunne arbejde på meget trange steder kan du afmontere varmebeskyttelsen (4) ved at dreje.
- Forsigtig ved den varme dyse! Ved arbejde uden varmebeskyttelse er der øget fare for forbrændinger.
For at afmontere/påsætte varmebeskyttelsen (4) skal du slukke varmluftpistolen og lade den køle af.
For at få varmluftspistolen til at afkøle hurtigere kan du også lade den køre kortvarigt ved laveste temperatur.
Når du skal stille varmluftspistolen til side
Stil varmluftspistolen på fralægningsfladerne (1), når den skal afkøle, eller du har brug for at have begge hænder fri til at arbejde.
- Arbejd meget forsigtigt, når varmluftspistolen er stillet til side! Du kan brænde dig på den varme dyse eller på den varme luftstrøm.
Anbring varmluftspistolen på et jævnt og stabilt underlag. Sørg for, at den ikke kan vælte. Anbring kablet uden for arbejdsområdet, så det ikke kan vælte varmluftspistolen eller trække den ned.
Sluk varmluftspistolen, hvis du ikke skal bruge den i længere tid, og tag stikket ud af stikkontakten.