Ibrugtagning
- Kontrollér netspændingen! Strømkildens spænding skal stemme overens med angivelserne på varmluftpistolens typeskilt.
Fra fabrikken er metaloverfladerne beskyttet mod korrosion med en belægning. Dette beskyttelseslag fordamper ved den første ibrugtagning.
På grund af produktionsprocessen kan varmluftpistolen have misfarvninger på dysen (3). Der er ikke tale om beskadigelser, og varmluftpistolens funktion påvirkes ikke.
Med stillehjulet (5) kan du regulere luftstrømmens temperatur.
De markerede hjulpositioner svarer til følgende temperaturområder:
Hjulposition | Temperatur i °C |
---|---|
1 | 50–80 |
2 | 130–160 |
3 | 210–240 |
4 | 280–310 |
5 | 340–370 |
6 | 410–440 |
7 | 480–510 |
8 | 550–580 |
9 | 620–630 |
Stillehjulsposition 1 er egnet til afkøling af et opvarmet emne eller til tørring af maling. Den er ligeledes egnet til at afkøle varmluftspistolen, før man stiller det til side eller skifter forsatsdyser.